Píngyáng huáng tāng

Píngyáng huáng tāng (平阳黄汤, Píngyáng huáng tāng) er en af Kinas fire store traditionelle gule teer, på linje med Jūnshān yínzhēn, Méngdǐng huáng yá og Huòshān huáng yá. Det er en te med en dramatisk skæbne: født af et tilfælde – da ufuldstændigt tørret grøn te under Qing-dynastiet ved et uheld blev “svedet” under transport og uventet tiltrak nordlige købere mere end originalen – blev den et hofoffer, forsvandt derefter helt i årtier på grund af krige og blev først genoplivet i det 21. århundrede takket være en tidligere landsbylærer, der blev vogter af den immaterielle kulturarv. Den unikke teknik “jiǔ hōng jiǔ mèn” (九烘九闷, “ni tørringer, ni svedninger”) – den længste og mest flertrins ménghuáng-proces blandt alle gule teer i verden – danner dens visitkort: “xìnghuáng tāng, yùmǐ xiāng” (杏黄汤、玉米香) – abrikosgul infusion og duft af mælkemajs.

1. Klassifikation og Oprindelse:

• Type: Gul te (黄茶, huángchá), let fermenteret. Hører til underkategorien “gul lille te” (黄小茶, huáng xiǎo chá) – en kategori, hvor råvaren består af knop med et eller to blade (i modsætning til “huáng yá chá” af kun knopper).
• Kategori: En af Kinas fire store traditionelle gule teer (中国四大传统黄茶). Også kendt under navnet “Wēnzhōu huáng tāng” (温州黄汤) – “Wenzhou gul infusion”. Et produkt med beskyttet geografisk betegnelse (2014). Optaget i “EU-Kinas liste over beskyttede geografiske betegnelser” (中欧地理标志保护名录, 2020).
• Oprindelse: Kina, Zhejiang-provinsen (浙江, Zhèjiāng), bypræfekturet Wenzhou (温州, Wēnzhōu), amtet Pingyang (平阳县, Píngyáng Xiàn). Historisk produceredes den også i amterne Taishun (泰顺), Rui’an (瑞安) og Yongjia (永嘉); den bedste te kom fra Taishun (Dongxi-området) og Pingyang (Beigang / Nanyandang-området). Handelsnavnet “Píngyáng huáng tāng” hæftede sig, fordi te fra alle omkringliggende amter blev opkøbt af Pingyang-handlende og sendt nordpå under ét fælles brand.
• Geografiske koordinater: Ca. 27° nordlig bredde, 120° østlig længde. Pingyang positioneres som en del af “det gyldne bælte for gul te på den 27. breddegrad” (北纬27°黄茶黄金生长带).

2. Historie og Kulturel Betydning:

• Historie:

  • Qing (清), Qianlong–Jiaqing-regeringen (~1736–1820) – tilfældig fødsel: Under Qing-dynastiet var Pingyang en stor producent af grøn te, og hovedleverancerne gik ad sø- og flodveje til Tianjin (天津), Yingkou (营口) og Beijing. Ifølge mundtlig overlevering skete det en sæson med langvarig regn, at den nyplukkede grønne te ikke kunne færdigtørres i tide. Handlende, presset af leveringsfrister, sendte den ufuldstændigt tørrede te mod nord. Under den lange sørejse “svedte” det fugtige blad i lastrummene – der skete en spontan ménghuáng. Ved ankomsten havde teen mistet sin klare grønne farve og fået et gulligt skær. Til afsendernes overraskelse fandt de nordlige købere denne te blødere, mindre astringerende og mere behagelig end den sædvanlige grønne te. Således blev Píngyáng huáng tāng født – en te, der skylder sin eksistens til en ulykke og et lykketræf på én gang.
  • Qing, Guangxu-regeringen (~1875–1908) – blomstring: Píngyáng huáng tāng blev optaget i registret over hofofringer (贡茶). Den årlige leverance mod nord nåede “over tusind dan” (千余担, ~50 tons) – en betydelig skala for en specialiseret gul te.
  • 1930’erne–1970’erne – forsvinden: Krige, økonomisk ustabilitet og manglen på en skriftlig fæstelse af teknikken førte til en fuldstændig ophør af produktionen. Píngyáng huáng tāng forsvandt fra markedet i flere årtier.
  • 1979 – første genoplivningsforsøg: Produktionen genoptoges, men teknikken forblev ustabil, og mængderne var minimale.
  • 1980’erne – videnskabelig genopdagelse: Overagronom Lin Ping (林平) fra Pingyang amts landbrugsforvaltning begyndte sammen med Lu Lichuan (卢立浣) og Chen Jizhu (陈积柱) fra Shuitou te-forsøgsstation et flerårigt arbejde med at genskabe teknikken. Mere end 10 år gik med på ny at mestre de afgørende trin: rulning, fermentering og ménghuáng-tørring.
  • 2003 – prøver: De første laboratorieprøver af Huang Tang, der fik en positiv vurdering af Shanghais teselskab.
  • 2006 – patent: Teknikken “Píngyáng huáng tāng: proces for forarbejdning af teblade” blev patenteret af Kinas statslige patentkontor som opfindelse.
  • 2009 – markedsintroduktion: Píngyáng huáng tāng kom på markedet i begrænsede mængder.
  • 2012 – “Ni tørringer, ni svedninger”: Zhong Weibiao (钟维标, Zhōng Wéibiāo), tidligere landsbylærer fra landsbyen Xinlian (新联村) i Shuitou kommune, Chaoyangshan-bjergene, genopdagede og forbedrede efter to årtiers selvstændige undersøgelser, hundredvis af eksperimenter og konsultationer med gamle mestre den ældgamle teknik “jiǔ hōng jiǔ mèn” (九烘九闷). Det er netop denne version, der danner grundlaget for den moderne standard for Píngyáng huáng tāng og gav teen dens karakteristiske profil “abrikosfarvet infusion, majsduft”.
  • 2014 – geografisk betegnelse: National certificering som “Produkt med beskyttet geografisk betegnelse” (国家地理标志产品).
  • 2020 – europæisk anerkendelse: Optagelse i “EU-Kinas liste over geografiske betegnelser” – en af de få gule teer i dette register.
  • 2021 – immateriel kulturarv: Teknikken “jiǔ hōng jiǔ mèn” optaget i fortegnelsen over immateriel kulturarv i Zhejiang-provinsen. Zhong Weibiao anerkendt som vogter (传承人) af denne tradition.
  • 2024: Værdien af brandet “Píngyáng huáng tāng” nåede 40,77 milliarder yuan. Pingyang modtog titlerne “Den kinesiske gule tes hjemstavn” (中国黄茶之乡) og “Den kinesiske tekulturs hjemstavn” (中国茶文化之乡).

• Navn:

  • “Píngyáng” (平阳) – amtet Pingyang, det historiske handelscentrum for denne te. Tegnene betyder bogstaveligt “jævn sol” / “fredelig sol”.
  • “Huáng tāng” (黄汤) – “gul infusion”: navnet henviser til den primære visuelle karakteristik – farven på den bryggede te. Det er et sjældent tilfælde, hvor teen er navngivet ikke efter voksested eller bladform, men efter infusionens farve, hvilket understreger dens centrale æstetik.
  • Fuld betydning: “den gule infusion fra Pingyang”.

• Kulturel betydning: Píngyáng huáng tāng er et symbol på genoplivningen af tabte te-traditioner. Historien om Zhong Weibiao – landsbylæreren, der opgav sin pædagogiske karriere for at redde en ældgammel te, forvandlede en forarmet bjerglandsby til en blomstrende te-region og blev vogter af den immaterielle kulturarv – er en af de mest inspirerende i moderne kinesisk te-dyrkning. I 2020 åbnede “Pingyang Huang Tang Te-park” (平阳黄汤茶博园) på Chaoyangshan tehavens område – et turistmål af 3A-klasse med museum og te-produktionsværksted. Pingyang udvikler aktivt modellen “chálǚ rónghé” (茶旅融合, “integration af te og turisme”).

3. Botanisk Beskrivelse og Råvare:

• Sort: Hovedkultivaren er Píngyáng tèzǎo chá (平阳特早茶, Píngyáng Tèzǎo Chá) – “Pingyang særlig tidlig te”. Anerkendt på provinsniveau (省级良种) i 1998. Lille træ / stor busk, mellembladstype. Hovedegenskab er usædvanlig tidlig opvågning (navnet betyder bogstaveligt “særlig tidlig”), fravær af generativ vækst (blomstrer og sætter ikke frø under normale forhold). Formerer sig vegetativt. Der anvendes også den lokale gruppepopulation (当地群体种) – til produktion af “vild” / “huāngyě” (荒野茶) te fra gamle bevoksninger.
• Plukning: Hovedsæsonen er fra Jīngzhé (惊蛰, “Insekternes opvågnen”, ~5. marts) til Qīngmíng (清明, ~5. april) for forårste; perioden Báilù (白露, “Hvid dug”, ~8. september) – for efterårste. Forårste værdsættes højest på grund af det maksimale aminosyreindhold; efterårste for sødme og holdbarhed ved brygning.
• Plukkestandard: For højeste kvalitet – knop med ét lige fremkomment blad (一芽一叶初展). For første kvalitet – knop med ét blad (一芽一叶). For anden kvalitet – knop med to små blade (一芽二叶初展). Knoppens længde ≤3 cm. Kriterium for plukningens start: 10–15 standardskud pr. kvadratmeter af buskens krone.
• Råvarekrav: Råvaren skal være ensartet i størrelse og åbningsgrad. Plukning foregår i tørt vejr. Bladene transporteres i bambusbeholdere (ikke polyethylen.) og går straks til forarbejdning.

4. Terroir og Dyrkningsforhold:

• Region: Pingyang ligger i det sydøstlige Zhejiang, i indflydelseszonen fra Det Østkinesiske Hav. Kerneområdet er Chaoyangshan-bjerget (朝阳山, Cháoyáng Shān) i Shuitou kommune (水头镇) og Nanyandang-området (南雁荡山, Nán Yàndàng Shān). Amtets samlede te-haveareal er over 51.000 mu (~3.400 ha), heraf udgør kerneområdet ca. 8.000 mu.
• Dyrkningshøjde: 400–700 meter over havets overflade for kerneområdet Chaoyangshan. Skovdække – 87,4 %.
• Jordbund: Rødgule jorder på basis af forvitret vulkansk basalt (火山岩风化红黄壤, pH 4,5–5,5). Særligt kendetegn er forhøjet indhold af selen (0,74–0,80 mg/kg) samt kalium og zink. Organisk stofindhold – 1,1–3,9 %. Den vulkanske oprindelse af moderbjergarten giver teen en karakteristisk mineralitet.
• Klima: Mellemsubtropisk maritim monsun (中亚热带海洋性季风气候). Gennemsnitlig årstemperatur 17,9°C. Årlig nedbør 1.631,6 mm. Antal tågedage ≥200 om året. Relativ luftfugtighed ≥85 %. Markante dag-/nattemperaturforskelle fremmer ophobningen af aromastoffer og aminosyrer. Det maritime klima giver milde vintre og en kølig sommer.
• Særlige forhold: Chaoyangshan er en top med konstant skydække og højt indhold af negative ioner. Ingen industrielle virksomheder, kildevandsforsyning. Gamle te-bevoksninger (荒野茶, huāngyě chá) på Tianjingyang-bjerget (天井垟) er forvildede beplantninger på 50–100+ år – deres te værdsættes særligt for smagsdybden og “vild energi”.

5. Produktionsteknik:

Teknikken bag Píngyáng huáng tāng er den mest langvarige og flertrinsproces blandt alle gule teer. Den fulde cyklus “jiǔ hōng jiǔ mèn” (九烘九闷) tager over 72 timer. Den samlede varighed af svedningen er 18–22 timer fordelt på tre hovedcyklusser med gradvis stigende temperatur og fugtighed. Processen omfatter følgende trin:

• Spredning / Tānqīng (摊青): Friske blade spredes i et tyndt lag (≤3 cm) på bambussigter i et rent, ventileret rum. Tid: 4–12 timer (maksimalt 20 timer), afhængigt af fugtighed og råvaregrad. Periodisk vending for jævnt fugttab. Forskellige grader og partier spredes adskilt.
• “Dræbning af det grønne” (杀青 – shā qīng): Mekanisk eller manuel ristning for at inaktivere enzymer. Temperaturregimets detaljer afhænger af den enkelte producent; princippet er en hurtig højtemperaturbehandling med farvebevarelse.
• Rulning (揉捻 – róuniǎn): Formning til tynde, tætte, let buede flageller (细紧纤秀). Tryk efter princippet “let → medium → let”.
• Første svedning / Yī mèn (一闷): Det rullede blad lægges i bambuskurve i et lag på 30–40 cm, dækkes med en fugtig hvid klud. Rumtemperatur – 25–28°C, relativ luftfugtighed – 65–75 %. Tid – 5–6 timer. Når temperaturen inde i bunken stiger til ~32°C, vendes den for udjævning og afkøling. Færdighedskriterium: bladet får en gullig nuance, der opstår en ren duft. Dette er nøgletrinnet til den indledende gulfarvning.
• Første tørring / Yī hōng (一烘): Tørremaskine, indgående lufttemperatur 80–90°C. Bladet spredes i et tyndt lag (2–3 cm), tid – 10–12 minutter. Bringes ned til ~50 % fugtighed. Bladet forbliver blødt at røre ved, der opstår te-duft.
• Anden svedning / Èr mèn (二闷): Gentagen svedning for at uddybe gulfarvningen. Temperatur – 22–28°C, fugtighed – 75–80 %. Tid – 7–8 timer (længere end første cyklus). Kriterium: bladet bliver tydeligt gult, den karakteristiske “mènxiāng” (闷香) – svedningsduft – opstår.
• Anden tørring / Èr hōng (二烘): Temperaturen hæves til 90–100°C. Lag – 3–4 cm, tid – 8–10 minutter. Bringes til ~70 % tørhed. Huang Tang-duften bliver tydelig.
• Tredje svedning / Sān mèn (三闷): Afsluttende cyklus, der fuldender dannelsen af “de tre gule”. Temperatur – 25–30°C, fugtighed – 80–85 %. Tid – 4–6 timer. Bladet får en bleg gul farve, svedningsduften bliver udtalt og vedholdende.
• Tredje tørring / Sān hōng (三烘): Afsluttende højtemperaturtørring: 110–120°C, lag 4–5 cm, 3–4 minutter. Bringes til fuldstændig tørhed.
• Sortering af den færdige te (干茶整理 – gān chá zhěnglǐ): Fjernelse af enkeltblade, bladstilke, tefrø. Kvalitetsudjævning. Pakning i 4–5 kg pr. kasse.

Bemærkning til navnet “jiǔ hōng jiǔ mèn”: Navnet “ni tørringer, ni svedninger” er historisk og beskriver det overordnede princip om gentagen vekselvirkning mellem tørring og svedning. I den moderne standardiserede produktion er der tre hovedcyklusser (tre tørringer, tre svedninger), men inden for hver cyklus kan der foretages yderligere mikro-trin af eftertørring og omlægning, hvilket tilsammen nærmer sig ni operationer.

6. Organoleptiske Egenskaber:

• Tørre blades udseende: Tynde, tætte, elegante flageller (条索细紧纤秀, tiáosuǒ xì jǐn xiān xiù). Farven er gullig-grøn med rigelig dun (色泽黄绿多毫). Hos de højeste kvaliteter ses en udtalt gylden kant (金圈). Formen adskiller sig fra de flade, sværdformede knopper hos Méngdǐng huáng yá – her er bladet rullet og minder om en tynd spiral.
• Duft af tørt blad: Ren, høj, med en note af ung majs og et blomsteragtigt strejf.
• Infusionens duft: “Nèn yùmǐxiāng” (嫩玉米香) – duften af mælkemajs – er den primære aromakarakteristik, dannet af den lange flertrins svedning. Det er “háoxiāng” (毫香, dun-duft), transformeret af ménghuáng-processen. Der er også toner af “mìlánxiāng” (蜜兰香, honning-orkidé), “qīngfēn” (清芬, ren blomsterduft).
• Smag: Xiānchún gānshuǎng (鲜醇甘爽) – frisk, blød, sød, opkvikkende. Teksturen er tæt, men ikke tung. Smagsprofilens formel – “nóng ér bù sè, hòu ér chúntián” (浓而不涩，厚而醇甜) – “fyldig, men ikke astringerende; tæt, men blidt sød”. Eftersmagen er en vedvarende sød “tilbagevenden” (回甘, huígān).
• Infusionsfarve: “Xìnghuáng míngliàng” (杏黄明亮) – abrikosgul, gennemsigtig, med klar glans. Hos de højeste kvaliteter – med en gylden kant langs koppens rand (金圈, jīn quān). Betydeligt varmere og dybere i tonen end den blegt gule infusion hos Méngdǐng huáng yá.
• Tebund (udtrukket blad): Blegt gule, spændstige småblade, samlet i ordentlige “rosetter” (嫩黄成朵匀齐). Ensartethed er tegn på korrekt gradering.
• Særligt tegn: Som hos Méngdǐng huáng yá viser kvalitets-Píngyáng huáng tāng “lěnghòuhún” (冷后浑) – en uklarhed af den afkølede infusion med dannelse af småbitte “gyldne krystaller” (金晶花, jīn jīng huā), som er krystalliserede theaflavin-komplekser. Dette er ikke en defekt, men et tegn på rig kemisk sammensætning.

7. Kemisk Sammensætning:

• Polyfenoler: Indholdet af te-polyfenoler er typisk for gule teer, med delvis omdannelse af katechiner under den tretrins svedning. Betydeligt indhold af theaflaviner (茶黄素, cháhuángsù) – pigmenter, der er ansvarlige for infusionens abrikosfarve og fænomenet med “gyldne krystaller”.
• Aminosyrer: ≥4,5 % af tørstoffet – en høj indikator, betinget af tidlig plukning (starten af marts), det maritime klima og kultivaren Píngyáng tèzǎo’s egenskaber. L-theanin er den dominerende aminosyre.
• Alkaloider: Koffein – ca. 2,8 % af tørstoffet. I kombination med L-theanin giver det en mild, langvarig opkvikkende effekt.
• Vitaminer: C-vitamin, B-gruppe vitaminer.
• Mineraler: Kalium, zink, fluor, magnesium. Særligt kendetegn er et forhøjet selenindhold (Se), arvet fra Chaoyangshans vulkanske jorder. Selen er et vigtigt antioxidant-sporstof.
• Opløselige sukkerarter: Højt indhold, der giver den udtalte naturlige sødme.
• Fordøjelsesenzymer: Den lange tretrins ménghuáng genererer en betydelig mængde fordøjelsesenzymer.

8. Sundhedsmæssige Egenskaber:

• Forbedret fordøjelse: Overfloden af fordøjelsesenzymer gør Píngyáng huáng tāng til en af de bedste teer til eftermiddagste. Effektiviteten til fedtspaltning anslås at være ~1,5 gange højere end for grøn te af tilsvarende råvare.
• Mild opkvikkende virkning: Kombinationen af L-theanin og koffein – rolig årvågenhed uden nervøsitet.
• Skånsom mod maven: Den tretrins svedning reducerer katekinernes aggressivitet betydeligt. Píngyáng huáng tāng er langt mildere end grønne teer og velegnet til personer med følsom fordøjelse.
• Antioxidantbeskyttelse: Polyfenoler og selen yder en dobbelt antioxidantbeskyttelse – en sjælden kombination for te.
• Støtte til lipidmetabolisme: Theaflaviner deltager i hæmningen af kolesterolsyntesen.
• Støtte til det kardiovaskulære system: Polyfenoliske komplekser bidrager til karrenes elasticitet og reducerer risikoen for trombedannelse.

9. Brygning:

• Vandtemperatur: 85–90°C. Kogende vand (100°C) er for aggressivt for den sarte råvare og fremprovokerer bitterhed.
• Mængde te: 3 g pr. 110–150 ml vand.
• Udstyr: Glas – til at iagttage infusionens farve og bladenes adfærd. Hvid porcelæns-gaiwan (110 ml) – for maksimal udfoldelse af duften.
• Fremgangsmåde:
  1. Forvarm karret med kogende vand, hæld fra.
  2. Tilsæt 3 g te.
  3. Hæld vand ved 85–90°C på til en tredjedel af volumen. Fugt alle blade, vent 10 sekunder (metoden “rùnchá”).
  4. Fyld op med vand til fuld volumen. Første udtræk – 30 sekunder.
  5. Efterfølgende udtræk: øg tiden med 10 sekunder. Højeste kvalitet tåler 5–7 udtræk eller flere.
  6. Iagttag dannelsen af den “gyldne kant” (金圈) langs infusionens rand – tegn på høj kvalitet.

10. Opbevaring:

Optimal tilstand – lufttæt emballage i foliepose, opbevaring i fryser ved temperatur fra −10°C til −18°C. Nyindkøbt te anbefales at hvile 7 dage ved stuetemperatur for at “afgive restvarme” (褪火气) og derefter lægges til langtidsopbevaring. Ved stuetemperatur på et mørkt, tørt sted – brug inden for 3–6 måneder. Teens fjender: fugt, lys, varme, lugte, ilt. Uklarhed af afkølet infusion (lěnghòuhún) er ikke tegn på fordærv: ved opvarmning genoprettes gennemsigtigheden fuldstændigt.

11. Pris og Forfalskninger:

Píngyáng huáng tāng er en dyr te, især den gule version fra kerneområdet Chaoyangshan. Højeste kvalitet – fra 5.000 yuan pr. jin (500 g) og opefter. Første kvalitet – 2.000–4.000 yuan. Anden kvalitet – 800–1.800 yuan. Prisen påvirkes af: kvalitet, råvarekilde (plantage vs. “vild”), sæson (forår dyrere end efterår), den konkrete plantage.

• Sådan undgås forfalskninger:
  • Køb hos certificerede forhandlere med mærkning “Píngyáng huáng tāng” og logo for geografisk betegnelse.
  • Ægte Píngyáng huáng tāng – tynde, elegante, rullede flageller (ikke flade, ikke kugleformede), med rigelig dun og gullig-grøn farve.
  • Infusionen – abrikosgul (杏黄), gennemsigtig, med gylden kant. Kraftig grøn infusion – ikke Huang Tang.
  • Duften – ubetinget med en note af mælkemajs (玉米香). Fraværet af denne note er et mistænkeligt tegn.
  • Den største forfalskning: salg af almindelig grøn te fra Pingyang under navnet Huang Tang. Grøn te er billigere og har ikke den karakteristiske majsduft.

12. Interessante Fakta:

• Píngyáng huáng tāng er den eneste store gule te, der opstod ved et tilfælde: en ikke-planlagt svedning under transport. Alle de øvrige (Jūnshān yínzhēn, Méngdǐng huáng yá, Huòshān huáng yá) har en målrettet udviklet teknik.
• Zhong Weibiao – den tidligere landsbylærer, der blev redningsmand for Píngyáng huáng tāng – et eksempel på, hvordan ét menneske kan genoplive en hel te-tradition. Hans landsby Xinlian, engang en af de fattigste i amtet, forvandledes til et blomstrende te-center med turistinfrastruktur og en årlig strøm på over 100.000 besøgende.
• Teknikken “ni tørringer, ni svedninger” (九烘九闷) er den længste ménghuáng-proces blandt alle gule teer i verden: over 72 timer fra start til slut, hvoraf 18–22 timer går til aktiv svedning. Til sammenligning: Méngdǐng huáng yá – 8–12 timer, Mògān huáng yá – ca. 40 minutter.
• Chaoyangshans vulkanske jorder med forhøjet selenindhold (0,74–0,80 mg/kg) er en sjældenhed for te-regioner i Zhejiang. Selen er en kraftig antioxidant, og dets tilstedeværelse i teen betragtes som en ekstra fordel.
• Píngyáng huáng tāng er en af de få gule teer, der er optaget i det internationale register over beskyttede geografiske betegnelser EU-Kina (2020), hvilket giver den adgang til det europæiske marked under beskyttelse mod forfalskning.
• Fænomenet med “gyldne krystaller” (金晶花) i den afkølede infusion skyldes krystallisering af theaflavinkomplekser – et visuelt imponerende fænomen, der kan iagttages i et gennemsigtigt glas, når teen er fuldstændig afkølet.

13. Sammenligning med andre gule teer:

• Jūnshān yínzhēn (君山银针): Begge hører til “de fire store”, men Junshan er en “huáng yá chá” (af kun knopper), mens Pingyang er en “huáng xiǎo chá” (af knop med blad). Junshan – olieret, silkeblød; Pingyang – mere fyldig, med udtalt majsnote. Junshans teknik (papirindpakning) er betydeligt enklere end “ni tørringer, ni svedninger”.
• Méngdǐng huáng yá (蒙顶黄芽): Mengding – kastanje-honning, sværdformet, med “tre ristninger og tre svedninger”. Pingyang – majs-blomstret, rullet, med “ni tørringer og ni svedninger”. Mengding – kejserlig te med 2.000 års historie; Pingyang – en te født af et tilfælde og genoplivet ved ihærdighed.
• Mògān huáng yá (莫干黄芽): Begge er gule teer fra Zhejiang, men med helt forskellig karakter. Mogans – let, blomstret, med et strejf af bambus, én kort svedning. Pingyang – tæt, fyldig, med majsduft, tredobbelt lang svedning. Pingyang er betydeligt “dybere” og “varmere” i smagsprofilen.
• Huòshān huáng yá (霍山黄芽): Anhui-repræsentanten blandt “de fire store”. Huoshan – mere astringerende, mineralsk, med “grøn” karakter. Pingyang – mildere, sødere, med en mere udtalt “gul” transformation takket være den betydeligt længere svedning.

Afslutningsvis:

Píngyáng huáng tāng er en te, hvis historie læses som en lignelse om forvandlingen af en fejl til en opdagelse, et tab til en genfødsel, fattigdom til velstand. Født af en tilfældig “svedning” på rejsen fra de sydlige havne til de nordlige hovedstæder, tabt i krigskaos og genvundet gennem ét menneskes stædighed, bærer denne te en idé: ægte kvalitet er resultatet af tålmodighed, ikke hast. Dens teknik er den længste blandt gule teer, dens infusion er varm som en abrikosfarvet solnedgang, dens duft er hyggelig som lugten af frisk majs i et sommerkøkken. Píngyáng huáng tāng – en te, der lærer: undertiden er det, der synes som en fejl, begyndelsen på en tradition.